Onsdag den 6. August, gæstede surf-punk legender Agent Orange København - vidst for første gang i bandets 25årige levetid.
Og selvfølgelig var Slambert Redaktionen til stede!
”Hjemløseherberget trækker ligeså
mange som Agent Orange” bemærker min assistent da vi passerer
Stengade. Hvilket er sandt nok.
Fortorvet mellem begge steder er
tætpakkede af folket mængder der flyder ud over cykelstierne –
herberget trækker om end en smule mere slummede og eksotiske
personager end den tatoverede hob af punkere, skovmandsskjorter og
cowboyjakker der tømmer dåseøl, pulser smøger og udveksler
anekdoter foran Stengade.
Ved min ankomst har første band, Benny
og thailuderne – undskyld – Benny and The Me Love You Long Times
allerede spillet. Dog ikke til min store fortrydelse.
De spillede i Dödsmaskinen tilbage i
maj måned som opvarmning for forførende Voight Kampff og vanvittige
No Problem. Musikken landede et sted mellem overgearet knallert
rock'n'roll og flad radio punk med en snert af surf i sig. Det mest
interessante indslag var deres øltyllende følge af kortklippede,
skjorteklædte fodboldfans der skankede rundt og teede sig åndssvagt.
Tilbage til Stengade i august hvor
første band går på.
COMMIE COWBOYS
Rygter om bandets sidste show på
Elværket har spredt sig som klamydia i den Storkøbenhavnske punk
scenes incestuøse karbad og publikum råber på Kværn covers, der
desværre bliver værftet hårdhændet væk af Dalle med kommentaren
”det er et overstået kapitel”. Ellers er Commie Cowboys bare
Commie Cowboys og fyrer den af med gedigne soloer, catchy riffs
velholdt tempo (til trods for/i trods mod manglende lydprøve og
elendig feed back) og hvad de ellers plejer at gøre mens 4 halvgamle
punks banker hinanden til mos i pitten.
Næste band er Orange County legender,
alle har betalt 70 kroner for at se.
AGENT ORANGE
Sparker showet i gang med deres fygende
Misirlou-cover efterfulgt af klassikeren 'Everything Turns Grey' samt
et tredje nummer før den fedladne og gråsprængte frontmand Mike
(bandets eneste originale medlem fra dets spæde begyndelse i
slut-70erne) forsikrer om at setlisten består af en masse gamle
”crusty” numre, nogle nyere og lover at setlisten også indebærer
et par overraskelser i ærmet hvorefter bandet spiller 'Too Young To
Die' dedikeret til den nyligt afgåede Tommi Ramone.
Til trods for bandets gamle,
gråsprængte, vommede og slidte staturer leverer de et veloplagt,
vittigt og professionelt udført show og er – for et melodisk
surf-punk band oppe den gode ende af 40 – i topform. Deres
engagement får, i sammenspil med baren, gang i publikum det ellers
tilbageholdende publikum små 10 sange inde i settet mens røgmaskiner
forvandler lokalet til islandsk luftrum anno 2010.
Omtrent midtvejs i settet spiller de et
lidt sløvere, nyere nummer 'I Kill Spies' før de hiver aftenens
første Es-ud af ærmet; et cover af Dead Kennedys 'Police Truck'.
”Well, now we're all done with the slow songs for tonight”
forsikrer frontmanden ”and the next song goes out to all the ladies
ruling the dance floor!” fortsætter han før bandet fyrer op for
det vildeste cover af Jefferson Airplanes 'Don't You Want Somebody To
Love'.
På et tidspunkt hamres hovedafbryderen
i bund og mørket bliver akkompagneret af 'Living In Darkness' og et
par andre sange før der takkes af med klassikeren 'Bloodstains' der
for alvor rusker op i pitten mens en gut i standard anarkist-aktivist
outfit, skipperskæg og nakkedreads, der giver krafige associationer
til skovsnegle (eller bare lort) giver sig i kast med crowdsurfing
mens bandet glider over i en totalt gennembanket, udsyret solo. Under
hujende klapsalver kræver folk ekstranumre indtil frontmanden vinker
opgivende efter publikum med sin drink og ordende ”You're cutting
into my drinking time!” og bandet eftergivende afslutter med
'Pipeline' der fik gang i pitten, som havde nogen sat 10.000 Wollt
til gulvet.
Efterfølgende griber crowd-surferen
fra tidligere mikrofonen og begynder en wimpy klagesang om at der var
rigtig mange der gerne ville danse, men blev skræmt væk store
stygge mænd der dansede alt for voldsomt. Lydfolkene når heldigvis
at afbryde mikrofonen, til et mindre bifald, før seancen kammede
over i en grådkvalt opsang.
Men alt i alt en god aften! Masser af
øl og svedige folk!
-Slambert over and out!
