søndag den 9. december 2012

Gud er død! Glædelig jul!

Nu er det juletid. En tid som nogen anser som en religiøs højtid.
Personligt synes jeg, at vi bør holde alle forhåbninger om frelse uden for dette hedonistiske orgie af druk, mad og
forbrug!
Men jeg gider sgu ikke slagte kristendommen (der efter sigende har "patent på julen) af den grund (ihvertfald ikke i dag) - det var der en gut ved navn Nietzsche gjorde et udemærket stykke arbejde med i slutningen af 1800tallet!
Istedet vil jeg skrive om en af de her hippe ny-religioner, der i et skalkeskjul af frelsende kraft, tjener styrtende med penge på dig!

Så åben en flaske god sprut, læn dig tilbage i lænestolen og nyd et lille skrift om hvad Scientology er for en størrelse:

Scientology er et virksomhedsforetagene af sekterisk karakter, grundlagt af science-fiction forfatter L. Ron Hubbard.
Scientology markesfører bl.a. sig selv som et alternativ til konventionel psykiatrisk behandling. Sekten forsøger samtidig at bagvaske psykiatrien gennem deres propagandiske underorganisation Citizens Commission on Human Rights.
Sekten lokker (ofte psykisk svage eller ustabile) mennesker til Dialektisk "behandling" hos sig, gennem personlighedstest, der - uanset svar - fremstiller den testede som et dårligt menneske. En sådan test medvirkede til den 20årige Kaja Ballos selvmord i 2008.
Virksomhedsmæssigt, finansierer sekten sine aktiver gennem bl.a. ejendomsspekulation og ved at inddrive sine sektsmedlemmers formuer.
Sekten har, gennem intens lobbyvirksomhed (indenfor nationale og internationle instanser) og gennem saganlæg af kritikere, skaffet sig anerkendelse som religion - og er herved fritaget fra skattepligt i indtil flere lande.

fredag den 30. november 2012

Slacker uge...

Bloggen kører pt. på lidt lavt blus, fordi jeg ikke har net i hjemmet for tiden... Men jeg kan da anbefale at folk tjekker den her lille, brilliante side ud, hvis de ikke kender den:
http://www.thefatpunk.dk/


Der er tale om en side, hvor en af mine venner aggerer "kulturhistoriker" for den danske punk - ved systematisk at digitalisere og uploade al dansk punk/hardcore der er udgivet.
Jeg vil anbefale at man starter weekenden med at downloade noget Virgin Suicide, Criminal Trap og Electric Deads!
Førstnævnte er fed skramlet hardcore, a'la APA. 

Criminal Trap er nogen børnepunkeres super fede hardcore projekt, fra da de trådte ind teenage årene.
Sidstnævnte er det BEDSTE danske hardcore/punk band fra 80erne, der formåede at blande post-punk, med snottet punk og lidt hardcore. SUPERFEDE og stærkt undervurderede (hvis man spør' mig).

tirsdag den 27. november 2012

En hurtig anbefaling

Ååååh, what er wonderful world!
Er mere opstemt end paven, ved ankomsten af nye kordrenge i Vatikanet, lige nu. Grunden?

Aarhusianske Urban Achievers er ude med deres første udgivelse, et kassettebånd, der kan købes hér:
http://vulgardeformity.tictail.com/product/urban-achievers-st


Det skal jeg helt sikkert ha' købt og grovlytte til, indtil deres debut 7"er Dogshit Avenue, kommer ud (på Hjernespind Records).

Og lidt om bandet:
Der er tale om fem aarhusianske drenge, der står på skateboard og spiller up-tempo 80er hardcore, af den amerikanske skole - og det er pisse fedt (fik set 1,5 nummer af dem, live på Bolchefabrikken)! De kan tjekkes ud her.

lørdag den 24. november 2012

Hvad skal du lave til december?

Her er nogen upcoming shows jeg kraftigt vil anbefale folk at ta' til!

1/12-2012:

The Casualties spiller på Loppen...
Jeg vil anbefale at folk bli'r væk og bruge de 100 kroner på noget mere fornuftigt... Så som:
 

Brutal hardcore, BumZen

Dør kl 21, 40 kr.
BumZen er et hyggeligt lille kollektiv/spillested på Nørrebro. De har det nok mindste scene - men formår alligevel at få pakket nogen fede shows derind fra tid til anden! Den 1. december står den på brutal hardcore/old school black fra hhv. to lokale og et norsk band:
  • Dogmatist (Kbh) 

    Det blir' kaldt grungecore... 
    Det grungede ligger i, at de tar lidt godt fra alle fede genrer, inden for den hårde rock - og spiller det beskidt og støjende. 
    (Hard)'core delen ligger i brutaliteten og tempoet. 
    I fucking love it!
  • Halshug (Kbh) 

    Skrev om dem i går
    De er pisse gode, på optagelse. Spiller veludført og tight d-beat/crustet hardcore med en misantropisk stemning om sig! Noget der skal bankes næver i luften til!!
  • Okkultokrati (No) 

    Ud fra hvad jeg har tjekket ud, spiller de old school black metal, med et ondt hardcore twist. Ondt, tungt og fedt! Bestemt værd at drikke tæt til!

eller hvis du er i Aarhus, d. 1/12:

Klub Insurrection, Trøjborg Beboerhus

Dør kl 19, 40 kr.
Det er først på måneden, så Aarhus punkerne har lyst (og penge) til at drikke sig pisse stive (og der plejer at bli'e kørt 10krs bar, til de her arrangementer!!) og ha' en go' aften!

Derudover er det en go' lineup!

  • Commie Cowboys (Kbh) 

    God hardcore punk-rock'n'roll med drengerøvsattitude! Det handler om at slå på tæven, drikke bajere og fyre nogen fede soloer af! Så pak et par Murmlemann i lædervesten og gør klar til fest! Jæs!
  • Dårligt Selskab (Kbh) 

    Dårligt Selskab består en 4 K-Town veteraner - og én HellTown-new commer og er - som navnet antyder - en flok man vil ha' med til sin fest! 
    Vred, velspillet punk rock uden pis - og med tekster, der emmer af samfundskritisk harme og sarkasme-sort samtidssatira!
  • Swarm (Aarhus) 

    H1N1 drengenes nye projekt (som jeg har allerede skrevet en lille artikel om). De spiller pisse ond hardcore - mørkere end Satans morgenkaffe! Det blir' helt sikkert pisse hårdt og brutalt - og vildt i pitten hvis jeg kender Tiago (vokalist) ret*!
*Under H1N1s shows farrede han ved flere lejligheder, ud i pitten, hvor han ofte fik væltet indtil flere pogoers! Haha... Good times!


21/12-2012

Apocalypse Party, Ungdomshuset

Såååeh... Den mayanske kalender ender i år - og på den romersk-kristne går to tal (1 og 2) igen tre gange, på denne dato!
Som al logik foreskriver, kan sådan et sammenfald kun betyde en ting:
Verdens totale undergang!
Det skal fejres med en gedin gang metal** i Ungeren!

Med bl.a. de her to pisse fede og hurtige bands:
  • Antichrist (Sverige) 

    Hurtig, lirret og old school thrash metal med guitaren i orden!
  • Vampire (Sverige) 

    Død/thrash, fra 80er slummens beskidte, pentagrambemalede betonkælder. Fedt!

Derudover kommer der nogen sludgede og doomede bands, så det skal nok blive ondt og fedt!

**"Men Slambert!", siger den opmærksomme læser, "Metal er ikke punk! Og det her skal være en punk blog!"
Mit svar:
Luk røven!
Al go' metal er - i grove træk - pisse ond hardcore, med længere hår og længere soloer!
- og Satan elsker det lisså højt, som folk med nittevest og hanekam!

fredag den 23. november 2012

Hård uge - reddet af bandcamp...

Fåk en uge!
Jeg har fræset rundt med det kollektive og malet lejlighed, drukket mig stiv til/sammen med P.R.O.B.L.E.M.S. og Commie Cowboys i onsdags...
Det var blærret! Gedin Råk'å'Rul - og Hancock Juleøl (på 7,9%)!

Og jeg var egentlig for træt til at skrive om noget spænende...
Men faldt lige over det her band:
halshug.bandcamp.com/

De hedder Halshug og spiller god gedin og hård d-beat hardcore, infusioneret med en sund dose metalbrutalitet og krydret med lidt crusted bitterhed, masser af ildevarslende guitarhvin og en vokal, der veksler mellem nihilistisk opgivenhed og misantropisk hadefuldhed - og rundet af med snert af snottet gadeattitude...
Og så er der de blærrede uptempo breaks!
Fåk ja, mand!
Jeg blir' sgu mere opstemt, end Mengele, ved ankomsten af tvillinger til Auschwitz.

De kan tjekkes ud, live, på Underwerket, i Valby, i morgen (lørdag)!
Event:

tirsdag den 20. november 2012

Review in retrospective: Punk/Hardcore! på Momentum


 


Nedenstående er skrevet i starten af september 2012 og omhandler et hardcore-show, der løb af staben den 31. august, i Odense.







Sidst i august fyrede Spaghetti Cassetti op for en sindssygt show i Odense. Jeg tog til byen og fik skyllet systemet igennem, med en geding omgang hardcore - og en del bajer!


Aftenens første indslag var Det Der Band; fire esbjergensike drenge der lagde hårdt ud med fed hardcore punk, af den gamle skole:

Hurtigt, fræsende og råt, med enkelte afvekslinger i for af lirede soloer og breaks.

Trommeslageren koncentrerede sig om at prygle trommesættet sammen, mens guitarist & bassist fordybede sig i at levere et tight show.
...dette kompenserede den ranglede forsanger (til fulde!) for, ved hele showet igennem at flyve over scenen, imitere hængning i mikrofonledningen og falde skrigende på knæ (mer’ af det! Yeah!).

Energien sad lige i skabet – om end musikken led en smule under den grødede lyd...
Men alt i alt et intenst & velspillet show!

Næste band på scenen var odenseanske Extended Suicide.

Fra den mørke scene leverede de ond, metaldrevet hardcore, der lød som om det brutalt havde kæmpet sig op ad Tartarus dybet (det mindede, i mine øre, om en stripped down udgave af blackend-japcore):
Vokalen var brølene og dyb, guitaren virkede ret teknisk og musikken var skiftende i tempo.

Ved flere lejligheder stoppede bassist/vokalist med at spille for at brøle over guitar/tromme ”breaks” – hvilket jeg dog (lyd-/musikmæssigt) ikke bemærkede, da guitarist og trommeslager gjorde et fremragende arbejde på den musikalske front.

Extended Suicide leverede – lydmæssigt – aftenens bedste show, da lyd&akustik arbejde med deres brutalt kraftfulde, benhårde og stripped-down hardcore!

Så heldige var aftenens sidste band desværre ikke…

H1N1s forsanger havde ellers psyke’d sig selv op, hele aftenen igennem. Så der var lagt op til et vildt show fra deres side!

Desværre faldt mange af deres nyere numre, i showets begyndelse, til jorden. Dette skyldtes dels dårlig lyd/akustik - dels fraværet af publikum (og deres feedback) under de første par numre.

Men da de hev deres gamle numre frem, ramte H1N1 Momentum som en håndgranat (hvilket kunne mærkes (i pitten!)). 

H1N1 drengene gjorde en god indsats, med et flot show til følge – selv om de blev modarbejdet en smule af scene & lyden (og måske alkohollen?), under de første par numre.

OPSUMERING:
Trods lyden blev det et fedt show med gode optræderner & en vild aften!
-Tak til alle involverede parter!

søndag den 18. november 2012

En halv nekrolog (og en småfuld introduktion)

Det Horsens-baserede hardcore band H1N1 er blevet begravet - efter en sindsyg afskedskoncert, til vanvids-punk-orgiet Jysk Elendighed (mere om det i det næstkommende Furyzine) - som følge af tidligere lead-guitarists afgang.
Det er selvfølgelig lidt trist, da deres kompromisløse up-tempo 80er hardcore vil blive savnet!
...men måske meget godt, i det at bandet forsøgte at trække sig over i en mere beskidt, sort og sludget retning.
Det gjorde de pisse godt og habilt!
               - desværre ikke uden problemer:
For det første var H1N1 (i mine øjne) bare ikke et fusions-'core-band;
        de var et energisk pepped-up hardcore band, der fyrede op for festen!
For det andet blev spændet, i forhold til nye og gamle numre, på deres set-liste, også for stor. Man kunne lade sig opsluge af de nyere sludgede numres bestialske vrede - for så at blive slynget ud i viril pogo-mode til de gamle...

Afskeden med H1N1 må derfor kaldes bittersød:
Det er besk at skulle sluge at et af Øst-Jyllands bedste bands er gået i opløsning.
Men det er samtidig også frydefuldt sødt:
Fire femtedele af bandet forsætter H1N1s nyere stil i det nyetablerde Swarm.
Swarm spiller stripped-down, sludged crustcore - med distortet guitar-ondskab, vrede kartarsis-skrig og tempo der veksler mellem langsomt og involdsflænsende-brutalt - og hurtigt og blodbads-bestialsk.
De har allerede to rå demo-optagelse ude, med en lo-fi lyd, der klæder bandets rå crustcore godt.
- og personligt glæder jeg mig til at se "resterne" af H1N1 rejse sig af asken og udforske en mere rå side af hardcore!

torsdag den 15. november 2012

REVIEW 2: EXTENDED SUICDE - first demo tape


Extended Suicide er et odenseansk tre-mands outfit der spiller rå og kompromisløs hardcore.

Det 6 numre lange demobånd starter med en knasende & skrigende Commadore 64 intro, der snart erstattes af
en hvinende guitar. Herfra bryder helvede løs!

Det 5 minutter lange demobånd er et kondens af rå “fusions” hardcore - med japansk inspiration, en snert af ond metal og krydret med elementer og breaks fra d-beat, 80er punk og proto-hardcore.

Værd at tjekke ud hvis du er nede med den hardcore a’lá Love Potion og Death Token.

Demobåndet - og bandets nyudgivne 7”er Breakdance Anthems - er udgivet på Spaghetti Cassetti Records kan tjekkes ud her: 

REVIEW: Fejlfix "Ensom Blandt Mennesker"


Den odenseanske hardcore-trio Fejlfix er ude med deres anden 7"er, hvor de formår at bane vej til et infernalsk angst-Tartarus.



Pladen åbnes af få sekunders frådende surf-guitar (forestil Dem, kære læser, en Commadore 64s dødsrallen fra bunden af en spand whiskey) der opfølges af tightly pryglede trommer og en vredt distortet bass.

Dette danner – sammen med en vokal, hvis ekko får den til at knitre i et nærmest dommedagsprofetisk skær – fortræffeligt ubehagelige rammer hvor de angstspækkede og selvhadende tekster, der fremstår noget mørkere og skarpere end på første pladen (Langsom Død). 

Ensom Blandt Mennesker formår Fejl
fix at indkapsle en tight og lo-fi hard
core lyd, der i sit kaotiske hav af livslede og distortion fremmaner et nærmest wagnersk ragnarok...

  
...på crack!

For at opsummere: 
Ensom Blandt Menneser er et hurtigt, råt, mørkt, ondt, angst og brilliant indspillet og mixet hardcore-manifest.
Et absolut must i enhver pladesamling og meget muligt årets bedste danske hardcore udgivelse!

Ensom Blandt Mennesker samt Fejflfix’s første 7” er ude på Spaghetti Cassetti Records, drevet af Danny og Martin fra Fejlfix. 
Begge udgivelser kan (og bør) tjekkes ud på: 

Nr. 1

Hej - og velkommen til Slambert_Blog

Det er vel mere eller mindre mit første forsøg med at køre en blog, hvor jeg vil uploade diverse tekster, tegninger mm.
Ideen er at den skal kredse om - og have fokus på hardcore punk - herunder plade- og koncertanmeldelser, fanart og hvad jeg nu ellers finder på.

Lidt om mig selv:
Jeg er en 22årig gut, fra Frederiksværk, en by der... Ikke just udemærker sig med en brilliant musik- eller kulturscene!
Jeg er pt. bosat i Rødovre, uddanner mig til grafikker, tegner, samler plader, skriver...
- og er en hyppig koncertgænger i Københavnsområdet. 
Når jeg siger koncertgænger, skal det ikke forstås som at jeg som enfoldigt forbruger-kvæg velvilligt betaler 500 kroners indgangsgebyr for at deltage i Tivoli Stadionrocks absurde gudedyrkelse af afdankede rockstjerne (på tour Finansier Vores Pension og Forbrugslån!) - mens publikum spises af med dårlig lyd, flad fadøl til 80 kr. pr. 33cl, prætentiøst selvoptagede teenage publikum (ofte over 25 år) og en 3 meter høj scenekant, gemt bag en kødrand af kreatinpumpede dørgorillaer - uden fint følelse for hverken musik eller publikum...

FAN'ME NEJ!

Jeg går til shows, afholdt i smudsige koncertsteder med sand på gulvet, grødtyk cigaretrøg og skramlet lyd.
Hvor de optrædende også bare er fans, der blir' hængende, til baren lukker.
Jeg går til shows, hvor det ikke handler om at sælge platin - det handler om at sælge kassetter nok til at finansiere benzin!

Jeg er også musikentusiast.

Jeg elsker musik der er for grimt til TV, for upoleret til iTunes og for usalgbart til radio.
Musik lavet på obskurre medier og distribueret og produceret af elskere, kendere og nørder.
Rock der lyder som sirenesang og fucked up støj!

Og det er vel hvad bloggen skal kredse om!

-Jonas Slambert