torsdag den 14. februar 2013

SUPER-GRINDET MEGA-DÖD: Review af show 9./2.

Puh... Har været for sløj og træt til at skrive de sidste par dage plus der kom noget familie fødselsdag imellem... Men nu kommer der altså et review af lørdagens psykopat grind show, skrevet efter nogle rodede noter snarere end hukommelse... (hvem sagde gonzo-journalistik? haha)!

Der var lagt godt i ovnen til et blodsorgie af musikalsk vold, da hele fem sindssyge bands gæstede Ungeren, d. 9./2.! 
Heldigvis overlevede alle aftenens deltagende, den brutale musik
(om end ikke helt tømmermænds, pogoknubs eller sygdoms fri!).
Men det hele startede med:

MÄRESVIN

 

De er et nyere københavnsk tremands outfit - og var trods størrelsen nok aftenens (og om muligt, den danske ekstrem-rock scenes) mest spændende og originale indslag, med deres genremæssigt vidtfavnende lyd:
De rummede overenergisk og død tung thrash, vanvids grind, hardcore breaks og passager med en lidt støjende math-rock kant.
Vokalen var forfriskende i sin tilgang og gik fra høj tonet piskesmælds skrig til indvoldsdybe grind-brøl over lynhurtige, rap-prægede stykker.

"Men virkede på bandet ikke lidt genreforvirret?", vil nogen måske spørge.
NIX! Bandets musikalske og tekniske kunnen sikrede at de forskellige genre-elementer spillede godt sammen og Märesvins åbnede for aftenens orgie med en forfriskende og utrolig veludført koncert!

Næste band var:

WHORLS 


De er et fem mand stort band, der kom helt fra Slagelse, der spillede et mix af melodisk black metal og grind.

Deres lyd var sort som en vinternattehimmel, med gnister af melodiøs skønhed, der glimtvis skinnede igennem den blastbeat prægede lyd - som dalende sne foran det natmørke støjtæppe og den flænsende skarpe vokal.

De var uden tvivl teknisk dygtige og super-tight i deres musikalske stormslag af brutal, grindet ondskab.
Dette medførte dog at deres show blev en lidt teknisk nørdet opvisning, der nød godt af et par uheldige, ukalkulerede guitarhvin, der gav deres show en god live-kant.

Dygtige musikere, der spillede smuk musik - der desværre manglede noget af den vilde energi, jeg går efter til live shows...

Så var det godt at næste band var:

SWARM


Dette var for mig aftenens hovedattraktion, der var rejst helt var Aarhus!
Som tidligere nævnt er det 3/4 af H1N1, der har valgt at gå af nye, blodige græsgange.

Deres sange var et pisse tight og velorganiseret kaos af tempovekslen og genre blandinger, der gik op i en højere enhed:
De bevægede sig smertefrit mellem sludge og hardcore med crustede overtoner og grindede indslag.

Guitaren havde en smadret lyd og introer der lød lidt Void-prægede mens trommerne gjorde brug af en del start-80er breaks.
Så til trods for deres forkærlighed for de mere onde genre, lugtede det hele lidt af old school hardcore... Hvilket er en god ting i min bog!

Sammenlignet med H1N1 er vokalen blevet langt tungere - men leveres stadig med Tiagos markante dyrisk stripped-down katarsis-brutalitet - og med sådan en intensitet, at han dårligt kan ytre en vokal uden hele han krop krampagtigt trækker sig sammen.
Resten af bandet virkede også til at være godt levende på scenen - så de dominerede helt klart aftenen energimæssigt!

De var helt klart det band jeg havde glædet mig mest til - og også det band jeg var vildest med denne aften!

De blev opfulgt af min barvagt, hvorfor jeg (desværre) var lidt fraværende under aftenens to sidste bands... Det første var:

GESTAPOLIS


Deres stil var meget lige-på-og-hårdt shit, med en fed del gode guitarhvin, panserværns tung distortion og onde blastbeats, der ku' få alle smadder punks i ekstase.
Deres sange var pisse tunge og ku' snildt gennembryde lydmuren og havde en lidt crustet, japansk feel over sig.
Pisse godt band, jeg desværre ikke nød til fulde.

Det samme gjorde sig gældende for aftenens sidste band:

SOLID NOISE


Folk var blevet ret tørstige og jeg havde en del om ørene, så jeg nød dem desværre kun sporadisk.
Men de virkede helt klart til at være helt oppe i gear!

De fik slæmmet lidt hardcore op i deres grindede voldsorgie af et show og jeg synes jeg så forsangeren hoppe en del rundt på scenen.
Deres lyd fik mig til at tænke på brutal japcore, mixet med grind...
Jeg havde hørt lidt hvisken, op til aftenens show, om at Solid Noise skulle være aftenens hovedattraktion og de var bestemt et af de band jeg var mest vilde med denne aften - og jeg glæder mig til at få set dem ordentligt!
...og forhåbentligt ku' skrive et mere fyldestgørende review af dem næste gang!


Til sidst:

Vildt show, fede folk, najs aktivist mad og god (om end) lang nat, med en gedin after-party playlist på anlægget!


FORØVRIGT!
HVIS FOLK LIGGER INDE MED BILLEDER AF DE ANMELDTE SHOWS SÅ SEND DEM TIL BLOGGEN (I SKAL NOK FÅ CRED' FOR DEM!)! Her trænger til at blive peppet lidt op...

tirsdag den 12. februar 2013

Updatet februar kalender!

Lige et par opdateringer på kalenderen.

Torsdag d. 14. februar
Dead Actions spiller på Loppen i selskab med noget svensk indie...
Der er sikkert nogen der er til svensk indie - andre samler sommerfugle og nogen en sindssyg samling af pædofil hentai under sengen - og ingen af dem skal fordømmes her i Slambert blog!
Men nok om det! 


Dead Actions er et veteran-punk band med folk fra smålegendariske København bands som Electric Deads, Gorilla Angreb og Hjertestop, der har fundet sammen om gedin punkrock fra den helt gamle skole.
De er ikke helt oppe i gear -men virker bestemt som et band man har lyst til at drikke et par bajere til/sammen med og chille til- og det er sgudda dens mest fornuftige måde man kan bruge sin torsdag på, ik'?

Tirsdag d. 26. februar

Svenske Crutches gæster Ungeren og får support af det københavnske Parasight.

Crutches har en meget rå og crustet lyd der brager derudaf som panserværntanks - og skal nok gøre folk med nakkedreads lykkelige.
Parasight har en hård d-beat punk lyd anno 1982 - med en snert af metalelementer. 

...og jeg står i bar den dag - som kom til Ungeren og få ubehøvlet betjening af en halvdøv og småsnaldret bartender! Haha

Fredag d. 22. februar
...har jeg besluttet mig for at holde fødselsdag på UnderWerket i Valby, der liner op med 3 fynske bands:
Fantastiske Fejlfix, brutale Extended Suicide og Pleasure Squad, som jeg ikke rigtig kender men som vidst spiller go' punk rock.

Lørdag d. 2. marts
Hvis du har råd/tid så tag til Aarhus! 
Der bliver fyret op for fest i Trøjborg Beboerhus når Extended Suicide gæster byen - og får selskab af Swarm, der spillede et pisse fedt show i Ungeren i lørdags (mere om det snart!) og Fright Eye, der spiller gedin garage rock.

mandag den 11. februar 2013

REVIEW: Tumor Warlord, Ice Age, Hoax, KB18

Puuuh... Hård weekend...
To shows og en bartjans til 01-05 søndag og hjemme, stivfrossen og mørbanket klokken halv otte... Ød-rgh...
Men hey! Der her er et review af showet i fredags:


Fredag d. 8./2. var der lagt i kakkelovnen til et vildt show i KB18, da de amerikanske voldspunkere HOAX gæstede København. Dem må vi vente lidt med, for showet blev startet af:

TUMOR WARLORD

De lagde ud med et nyt nummer, der havde en lidt psykadelisk stemning over sig - for så at introducere sig med nummeret Tumor Warlord, der blev opfulgt af et nyere up-tempo og influenza-catchy nummer, jeg lige har glemt navnet på.

Det lød til at de havde været i øvelokalet - for de fyrede i hvert fald op for en pæn lille håndfuld nye numre, der stadig kører deres dystopiske sci-fi rock (og de burde snart ha' mere end rigeligt materiale til et musikalsk orgie af en fuldlængdes plade, der vil ryste undergrunden i sin grundvold, haha).
Lyden var forøvrigt superb til bandet - om end en kende skramlet, hvilket nu kun klæder de habile hard-rockers i bandet!

Efter et par introducerende numre kom der godt gang i den karismatiske forsanger, der sørgede for at fylde scenen godt og grundigt ud gennem mikrofonstativ-klamrende positure under de langsommere numre og intens headbanging og glidende knæfald (det så fåking blærret ud!) under de hurtigere numre. Han var ydermere ofte up-front med publikum og ret energisk!
Dette kompenserede, energimæssigt, for at publikum (desværre) har det med at være lidt af en død kødrand under Tumor Warlords shows og i aften var ingen undtagelse - til trods for at de svulstige shoguns efterhånden har en mere end pæn del godt danceable/pogovenlige sange i deres repetoir!

Dog livede publikum noget op da krigsguderne fyrede op for deres virale gennembruds hit Bio-Machine for så at runde settet af med et af deres mest pisse-hamrende-catch numre: PARASITE, som desværre ikke er på nogen af deres to plader - men det kan tjekkes ud hér:



En god start på aftenen, fra de altid godt energiske krigsguder!

ICE AGE

...var det næste levende billede.

Jeg købte deres første 7"er engang i 2010 og den gang fascinerede pladen mig meget, i sit sælsomt avantgardistiske mix af tidlige og sen engelsk punk, de spinkle -men dominerende- støjrock overtoner og en vokal, der snarere lød som en række opgivende suk end reel sang.

Denne aften var første gang jeg oplevede dem live. Jeg håbede nok mest på, at de ville lave et vanvittigt lo-fi støjinferno!
...og støjende blev det da (jeg overhørte en hobby-lydmand, højlydt jamre sig over lydens kvalitet, haha):
Både instrumenter og forstærkere virkede som om de var ved at give efter for musikken - og hvert minut kunne falde fra hinanden eller knitrende bryde ud i brand.
Det virkede umiddelbart som en god ide med støjfilteret, der glimtvis lod gode melodier titte frem under den tykke, distortionminimale støjdyne.
...desværre virkede showet meget udflydende og ustruktureret og blev forstyrret af nogle lige lange pauser imellem numrene, med en vokal der ikke lige frem sprudlede af energi.

På et tidspunkt lød "Coalition..." apatisk fra scenen, fansene jublede og Ice Age ga' den gas, før nummerets energi fordampede fra lokaklet. Og sådan var det lidt hele showet igennem:
Bandet skvulpede bølgevist uptempo numre ud, der virilt knitrede af en konfus og altfavnende enrgi og livede godt op i settet... 
Før bølgen lagde sig og energien fortrak sig tilbage ind i bandets egen lille, smårodede verden, der ikke nåede mange meter ud over scenekanten...

Dog fyrede de op for et par gode, punkenergiske numre i showets slutning - og de brændte virkelig igennem!
Dette ændrer dog ikke på, at hele seancen virkede lidt meget som en indforstået intimkoncert -band og fans imellem- der hverken imponerede eller stimulerede mig - og efterlod mig mere forvirret end geglet op til næste band...


HOAX

Bandet gik på scenen og et medlem af publikum marcherede hurtigt, med næverne hævet, frem og tilbage foran scenen - og så blev der ellers smadret igennem (selv om jeg et kort øjeblik var i tvivl om det var lydprøve, haha)!

Og hold da kæft hvor HOAX gik til den!
Lige på og hårdt, kompromisløst og hærget - med en lyd der fik mig til at tænke på Murder Junkies - fra Japan!
Bassen var en gulvvibrerende støjmur, trommmerne blev grundigt pryglet og guitaren var forvredet af distortion!
Det hele fik en ekstra løg-lossende-hård kant af den GISM-agtigt grove og tørt raspede vokal, der lød som om forsangeren spyttede blodige flintestens splinter i mikrofonen!

Energien var som bøffet fra et hardcore outfit - men rent musikalsk lød HOAX ikke så meget som et hardcore band men snarere som et hård punk, der emmede af aggressiv sindssyge og distortion der ku' få døve til at skære stygge grimasser! 

Det virkede som om at publikum havde deres energi intenst rettet mod det musikalske voldsorgie, mens et mindre elitekorps af livstrætte pogo-krigere tampede livet ud af hinanden i pitten.
Forsangeren virkede desværre ikke helt så sindssyg, som jeg havde forventet - hvilket måske skyldes at jeg ikke var up front...

Dog var der godt gang i den musikalske brutalitet fra start men især mod showets slutning satte HOAX alt ind, i en blodig uptempo regn af musikalsk mortergranater, der snildt ku ha' flået en tank til dampende skrot.

Alt i alt var HOAX pisse hamrende fede, om end deres optræden virkede en kende kort - og jeg har sgu ikke oplevet så vildt et show siden D-Clone hærgede i Ungeren, sidste efterår!

Til sidst 
Vil jeg gerne sige:
- der var en pisse vild DJ mellem showsene! Fedt!
- KB18 har en rimelig hyggelig scene
- øl priserne var... humane!
Derudover: 
-en fuckfinger til aftenens dørmand, der havde en super nederen fremtoning/attitude og virkede totalt uden gefül for et hardcore/-rock publikum; 
-en røffel over KB18s gaderobepolitik. Dumt at man skal aflevere sit tøj når man KUN er der for show - og ikke efterfest...
Og apropos "efterfest":
FÅK en irriterende tramperfest der blev sat gang i, aaaalt kort efter showets afslutning!

fredag den 8. februar 2013

Plade reviews: "UNG, DUM & DESPERAT" + "PRIDE AND PREJUDICE"

Det er fredag! Jaaah!
Jeg har fået fingrene i to fede plader! JAAAAH!
Den første er:

BRUDTE LØFTER - UNG, DUM & DESPERAT 7"

Der er tale om en 7"er, der rummer fire rå tracks fra københavnske BRUDTE LØFTER, et nyere hardcore outfit der allerede virker til at have fået et godt fast følge af fans.

 



















7"eren lægger hårdt ud med nummeret Brænd & Fortryd, et ligetil hurtigt og hårdt nummer med en harm lyd og en lækker snert af ekko-vokal.
Det følges op af titelnummeret Ung, Dum & Desperat - der på den ene side virker en kende diffust i verset (hvilket lidt gør det til pladens mindst slagkraftige nummer) men på den anden side har den også pladens tungeste og mest catchy omkvæd.

På B-siden findes numre Ren Negl og Nederlag på Nederlag på Nederlag.
Førstnævntes halter - rent bogstaveligt - lidt, da der er lagt korte breaks ind i versene. Det gir' nummeret en lidt skæv lyd jeg ikke heeelt er hooked på... Dog er jeg vild med den vilde guitar lir, der er lagt på tracket!
Pladens sidste skærring, Nederlag på Nederlag på Nederlag, er et par musikalsk håndfaste flade, der får slået livets sure kendsgerninger på plads.

Alle pladens tekster er (som titlerne siger) på dansk - et sprog, der i sin stødbaserede, vokal-amputerede  substansløshed, er et sprog der er velegnet til hardcore.
...hvilket Brudte Løfter får slået fast med deres gadepoetiske, velstøbte og skarptskyende tekster, der leveres med harsk, konstaterende stemmeføring og rummer små, skarpe vendinger (som "Sisyfos har ikke haft det halvt så hårdt", haha).

Lydmæssigt trækker bandet den tidlige K-Town lyd:
Snottet, snøvlende og råt skramlende - men også ind-til-benet hårdtslående - start 80er hardcore, tilsat noget meget vredt og københavnsk.
Mine tanker blev henledt på bands om Asbest, Virgin Suicide og Amdi Petersens Armé, hvilket får Brudte Løfter til at virke ret lidt genkendelige.
Samtidig virker de også som rytmisk disciplenerede - og optagelserne er top notch hvilket gir' pladen et friskt og virilt udtryk.

7"eren varsler 2013 år, som et godt plade år på K-Town fronten - og Brudte Løfter har allerede deres anden 7"er på vej!

Pladen er ude på GUMMOPUNX RECORD.

BEYOND PINK - Pride and Prejudice 12"


Pladen kommer vildt fra start med nummeret Statements on Statements - en opsang til nogen modeskribenter, der spildte spalteplads på at rakke ned på bandets outfits, på deres foregåendes LPs cover...
Det er en temmelig hæftig start, da Statements on Statements helt sikkert er et af pladens stærkeste numre, der fråder af up-tempo energi og har et godt tungt og thrashet breakdown mod slutningen.

Nummeret følges op af det fantastiske Neanderthal Dreamin' (et sigende ønske om at være dummere og gladere), der opsummerer damernes lyd ret godt:
Hård 80er-skolet hardcore, med en forkærlighed for både hårdtpumpede og melodiøse breaks - krydret med en god snert svensk rå-punk attitude.
Der udover leverer de nogle gedinde guitarsoloer (dog i hardcore tempo/længde).

Pladen består nærmest kun af gode skæringer! 
Jeg synes dog, at det er værd at fremhæve især
Get in the Van - en aggressivt hårdtslående skæring om at være på farten med bandet, der meget godt demonstrerer deres live-energi ;
Thanx to all the Boys - et track der, med glimt i øjet, tar' lidt pis på kønsroller ved hardcore-/punk-scenen ;
Og ikke mindst Jag lever på Hoppet - pladens ulykkelige kærlighedsballade -selvfølgelig leveret en punket kant- som jeg virkelig faldt for, efter et par gennemlytninger af skiven.

Teksterne - der er skrevet råt og ligetil - leveres med en vred, vrængende vokal og virker altid meget sigende.
En god del kredser om nære problemer og indre dæmoner. 

Jeg fandt mange af teksterne indhold som meget genkendelige og havde nemt ved at indentificere mig med dem - hvilket er et STORT plus i min bog!

Alt i alt må jeg sige at Pride and Prejudice er en af de bedste erhvervelser jeg har gjort længe og den blir' hyppigt spillet - og jeg tror ikke jeg har hørt nogen LP igennem SÅ mange gange siden jeg købte ZERO BOYS' VICIOUS CIRCLE i efteråret...

onsdag den 6. februar 2013

Hardcore i Hell-Town - koncert review

Mein Damen und Herren!
I fredags var jeg på Elværket hvor der, efter en demprimerende lang og tør januarmåned blev taget hul på februar med indre mindre end et musikalsk orgie!


Plakat af Nattegn.net
























Aftenens lineup var:
De nye K-Town helte HALSHUG.
Thrash-tunge SUBHERO.
Og sidst men ikke mindst fantastiske BEYOND PINK.


Aftenens første optræden var:

HALSHUG 

...der lagde ud med at fylde Elværket med en tung intro der langsomt og tænderskærende brummede som en blodtørstig kædesav.
...hvorefter lynhurtige og pisse tunge trommer slog til og sparkede dørene af hængslerne - ind til et ondt angst-inferno af up-tempo brutalitet!


Sån' lød det!

Deres to første numre var øresplintrende hurtige, med Void-hvinene guitar - før deres noget langsommere nummer Knive i Natten bragede brølende blodigt igennem lokalet, som tanks ved Somme - før de ved næste nummer konstarede: 
"Nu skal du dø!". Dette blev brølet med en så harsk intensitet, at ingen i lokalet kunne være i tvivl om deres dødelighed!

Settet holdt generelt et højt tempo - med et par langsommere breaks, der ga' tiltrængte åndepauser, i den hårdtpumpede optræden.

Deres lyd var pisse tight, guitarist og bassist forsøgte at være rimelig energiske og levende på scenen - selv om det kunne ses at det meste af energien blev lagt i at levere et velspillet show.
Og så har guitaristen det med at indtage en Lemmy-agtig, opadstræbene positur som om han harmt skriger sine livsforbandende dødsønsker efter hvilken theistisk kraft, der nu tør fratage ham livet. 
OG JEG ER FÅKING VILD MED DET HELE!

De næste helte på scenen var: 

SUBHERO

De ga' sig i kast med at spille vred og bøllet hardcore med 90er kant.
Stilen var hårdkogt - i ført lårkorte sportsshorts og wife-beaters!
Man kunne høre at drengene havde en forkærlighed for thrashet guitarlir og Slayer-ondskab og mixede det med bøllet hardcore vokal og tunge breakdowns.

De ga' go' plads til at fyre op for et bombadament af rå og melodiøse riffs og bestialsk energi, hvilket gjorde dem til aftenens meget teknisk dygtige og bragende tunge artilleri angreb!

...desværre gjorde det dem også liiidt tunge i røven -sammenholdt med aftenens to andre bands- men såden kan det jo gå når man vælger at køre en stil så ond som tonstungt pansret, tysk krigsmaskinel!

Ved aftenens sidste band, var jeg rimeligt godt besoffen - og havde fået en plads på bag det massive publikumsskarre... 

Derfor fik jeg stadig fuld valuta for penge da scenen blev indtaget af 

BEYOND PINK

Det første der skal siges hér er at de, for mig, virkede som en lidt skæv booking denne aften, da de ikke helt matchede aftenens to andre noget voldsommere hardcore bands...
Med det sagt, så FÅKING! ELSKEDE! jeg dem alligevel!!

Deres lyd var hårdtpumpet, old school 80er hardcore, infusioneret med lirede soloer - og mine tanker blev henledt på overgearet Minor Threat eller ond 7 Seconds. 
Det hele blev leveret med en markant svensk rå-punk kant.
Jeg mener også at der blev spillet nogen numre med back-up vokal med rumklang... Og er der noget Slambert elsker - så er det vokal med delay og rumklang!

Udover deres lydmæssigt fyldige optræden, fyldte de også scenen godt ud rent fysisk. 
De emmede, rent ud sagt, af en sindssyg energi, hvilket nåede virkelig langt ud over scenekanten. Det var ikke til at sige om der var mest gang i pitten eller on-stage...
Pisse fedt!

Ind imellem numrene fik de pusten, ved at fyre et par anekdoter af - hvilket var til den store gene, da det virkede som om forsangeren havde noget på hjerte (især da hun, forundret, konstaterede at det var første gang de spillede i Helsingør! Hvad sker der for det?! BOOK DEM!).

I løbet af showets sidste del, er jeg ikke helt sikker på HVAD der skete... Hele lokalet var tæt af sved-, cigaret- og øldunst og citrede af adrenalin - og jeg ved ikke om det gejlede publikum eller band mest op - men nogen sendte ihvertfald the pedal THROUGH the metal og hele lokalet nærmest eksploderede i løbet af settets sidste del! Det var fåking vildt! 

mandag den 4. februar 2013

ACHTUNG!

Wuuuhuuu... Jeg var blæst til fest på Elværket i weekenden... Godt gedint hardcore orgie! Det kommer der mere om, når jeg får fingre i nogen lækre billeder fra showet - så glæd jer!
Jeg brygger osse på et review med en plade, fra et lille svensk all-feme band, så det kan I osse se frem til!

Nåhmen... Der går osse noget vildt shit ned i den kommende weekend:
Fredag blir' det fåkt op!

Hvis plakaten ikke siger "Fåkt Op!" så ved jeg ikke hva' gør...

Amerikanske HOAX gæster Kødboderne 18. De spiller rå, støjende, fuck-dig-med-en-næve-så-hårdt-op-i-skrevet-at-du-hoster-underlivssekræter-ugen-ud raw-punk... 
...-core... 
Og ja! Forsangeren er en af den slags der tæsker mikrofonen i bærret på sig selv!

De får opbakning af støjknægtene fra ICE AGE, som vidst sku' lave et infernalsk voldsorgie live! Det blir' fedt!
Forresten er deres fans kendt for at være så vilde, at de får "hårde" punx i Docs, 'hawks og ACAB-tees, til at ringe hylende efter politiet! Haha...

Og selvfølgelig må vi ikke glemme at TUMOR WARLORD - bandet der burde ha' lavet Blade Runner soundtracket - osse kommer susende, fra fremtidens dystopiske smuds-kældre... Og smadrer din musiksmag! 


Hvis du overlever til lørdag, kan du ta' til et musikalsk voldsorgie af død, blod og indvolde når 5 voldsomme bands kommer og spiller grim musik, for grimme mennesker i grimme omgivelser!
Det sker i Ungeren'! Og det blir' ondt og blodigt som en rodbehandling, hos en parkinsons-ramt tandlæge!