På tour med 'Warlord

Min lørdag eftermiddag lagde ondt ud da jeg vågnede med handlingslammende tømmermænd og en tør eftersmag af sur sangria og dårlig dancehall i kæften (kvindekampdag finder heldigvis kun gang én gang om året)...

Efter et par krampetrækninger fik jeg dog kæmpet mig ud af sengen og boardet et tog med kurs mod Fyn, hvor jeg var så heldig at vælte ind i nogen af Københavns kæreste drukpunkerede, der tog toppen af mine tømmermænd med kolde øl, kortspil og godt selskab.

Så min tilstand var superb da jeg ankom til det råkolde Odense, hvor Danmarks mest friske line-up forsøgte at formilde vejrgudernes harme, med forårets mest oplivende show!

Showet var anden del af et tredages tour med de københavnske bands Tumor Warlord, Mønsterrapporten og Orphans - der denne aften fik selskab af fantastiske Fejlfix.

Jeg hørte lidt om den foregående aften, i Esbjerg, der vidst havde været en pose blandende bolcher:

Alle bands havde hygget sig i hinandens selskab og givet den gas på scenen (især for Tumor Warlords vedkommende).

Det blev dog til en lille intimkoncert, hvor alle esbjergensere med god smag var mødt op - og hvor alle tre betalende publikum fik fuld valuta for pengene...

Orphans elskede bookeren ligeså meget som Tumor Warlords Jens Franco sku' ha' hadet Esbjerg (eller de fragmenter han huskede fra sin absinth brandert, haha).

En skam at endnu et provinshul forsøger at slå musikentusiastiske ildsjæle ihjel!

Det til trods var alle de københavnske bands veloplagte ved ankomsten til Odense, hvor ballet blev åbnet af de lokale legender:

FEJLFIX

Jeg var lidt skeptisk overfor ideen om, at der blev lagt ud med et af aftenens hårdeste bands, da jeg lidt frygtede at Fejlfix ikke var gearet nok op...

Men selvfølgelig gjorde de habile hardcore veteraner min angst til skamme:

De var fra showets start jet-hurtige og thrasher jeans-tight - men salen og bandet livede ironisk nok først for alvor op, en tredjedel inde i settet, da Fejlfix spillede deres første langsommere nummer (og da de lokale punkere havde tømt deres medbragte papvin og var kravlet indenfor).

Tilstedeværelsen af publikum livede for alvor op i bandet og numrene 24 Timer og Langsom Død blev leveret med den ekstra kant, der gjorde at disse numre ramte lige i hjertet - som et professionelt koordineret adrenalin shot!

"Jeg synes stadig vi skal sætte noget Fejlfix på!"

Efter at Fejlfix herrene havde kørt sig selv helt op i gear, fortsatte de med at lade energien tromle gennem salen, som Wehrmacht gennem Polen - så de pogo-gale punks fik rig mulighed for at tampe livet ud af hinanden i pitten.

Settet var bestod af en pæn del af bandets kendte numre - og de har indlemmet to nye numre, der er lidt langsommere i det, men som stadig virker upåklagleligt!

Det hele blev leveret uden pis og kunstpauser (med undtagelse af en enkelt, hvor Danni Storm udbrød: "Øhm... Hvordan er det nu trommerne går?", hahaha).

 Alt i alt åbnede det superoplagte Fejlfix aftenen på den bedste måde - ved for alvor brændte deres kanonslag i begge ender og efterlade scenen rødglødende!

Det band næste til at holde gløden igang var:

ORPHANS

Igen:

Da jeg først så aftens rækkefølge, tænkte jeg "Den humlebi kommer ikke til at flyve"... Og aldrig har jeg været så glad for at ta' så meget fejl: 

Krigsturneens hovedattraktion - de to 90'er prægede surf-grrrl! valkyrier fra Orphans - lagde godt fra start med nummeret Summerbrat og deres lyd ramte Momentum som et svalende vingeslag med deres friske sange om forelskelser, okkultisme og punkdrenge - alt sammen pakket ind i lyden af en evig sommerforelskelse.

Showmæssigt virkede bandet en smule stillestående, nøgne og isolerede på den meget store og mørke scene - men deres gedine ørehængere, med den skramlede kant, omfavnede hele Momentums biografsal med sit melodiske univers!

Alt dette blev leveret af bare to trommer, en guitar og to meget kønne stemmer - og et fantastisk talent for at skrive influenza-catchy ørehængere med militærpropagandistisk præcision, ved hjælp af ekstremt minimale midler!

Kort sagt:

Orphans opsummerer essensen af alt det gode ved beat-musikken!

Lydmæssigt var de helt fantastiske, om end der var svage undertoner af en irriterende tinitushvinen fra guitarforstærkeren - heldigvis ikke noget der synderligt påvirkede eller ødelagde det samlede lydbillede.

Nu er jeg selvfølgelig ikke typen der skal diktere folks musiksmag (hahaha) - men jeg tvivler på, at den nye verdensorden rummer plads til folk der ikke bliver lidt blød i knæene over Orphans!

- hvilket jeg helt klart gjorde denne aften!

De fantastiske piger blev opfulgt af:

TUMOR WARLORD

De lagde godt fra start med deres nyere, altomsvøbende nummer Psychic Vampire, der har en lidt psykadelisk karakter over sig og som virkelig suger publikum ind i Tumor Warlords dystopiske univers (der ret meget minder om L.A.s anno 2019).

Velkommen til Tumor Warlords fremtid!

Efter de havde indfanget publikum, i deres dunkle lydunivers sparkede de gang i festen med pissehamrende sygt gode nummer Parasite, som nok er deres bedste ørehænger siden det viral gennembrudshit Bio-Machine! 

Efter mit sidste besøg på Teater Momentum, frygtede jeg lidt at den dårlige lyd ville hjemsøge bandsene - men alle bands brændte pisse godt igennem - især Tumor Warlord*;

Guitaren havde en lidt skarpere kant i lydbilledet end normalt, hvilket var udemærket - og vokalen delay var sindssygt overdrevet, hvilket gjorde deres vanvid mere vidtfavnende end normalt!

De hurtige numre dominerede helt klart settet - men indimellem brød de langsomme numre tempoet og hev publikum længere og længere ind i 'Warlords dystopiske univers. 

Det var derfor fantastisk at de har re-introducert numrene Subway Gas Attack og Snuff Orgy til set-liste!

Jeg ved ikke hvorfor men jeg har ikke rigtig bemærket fraværet på Subway Gas Attack, siden de droppede nummerets "pyro-tekniske"** indslag... Men Snuff Orgy er en mere end velkommen genganger!

Energimæssigt ga' de den fan'me godt med gas:

Deres markente el-orgel, Snuff Orgy, var ved at flyve af sit stativ i et flugtforsøg fra den overenergiske pianist - og forsanger/frontmand Franco fyldte den ret store scene omtrent 200-300% ud med en sindssyg optræden (mener at mikrofonstativet blev kastet af scenen efter tredjer nummer) - og han lagde sig, under flere langsomme numre, som Crimson Clone, i forkrampede stillinger på scenegulvet.

Publikum ga' den også godt med gas - for der var fan'me gang i pitten!

Et mere end godt show fra rock veteranerne, der leverede aftenens vildeste og mest veloplagte optræden!

*der efter eget udsagn også Danmarks højeste band, hvilket nok skal passe da folk klagede over høretab/tinnitus efter både lørdagens og søndagens 'Warlord show! Haha

**Og ved et enkelt tilfælde peberspray-eksplossion!

Aftenens sidste band var:

MØNSTERRAPPORTEN

Der var her tale om tre musikalsk kompetente herrer, der spillede en meget 80er agtig punk lyd, med undertoner af den knallert-punk-lyd Kalermaris introducerede med nummeret Staldfræseren (fra 1974) og som bandet De Høje Hæle har forsøgt at imitere.

Og min umiddelbare første tanke om Mønsterrapporten, var: 

"En jordnær udgave af De Høje Hæle... på speed!"

Men Mønsterrapporten leverede denne mere end et top-energisk show:

Udover at være habile ørehænger-skrivere har de virkelig sans for de små detaljer i musikken og leverede nogle gedine breaks og fede soloer! 

På mig virkede Mønsterrapporten som tre som habile musikkere der forsøgte at spille musikalske idioter... 

Hvilket selvfølgelig ikke lykkedes for dem:

De leverede et gedint skrammel-punk show med en snestorm af velkoordinerede små musikalske genistreger!

Til sidst:

Min aften endte med en voldsomt festelig bytur i selskab med Fejlfix, Orphans og Tumor Warlord - før jeg gik kold på Danni Storms gulv, kl 7 søndag morgen, til lyden af Led Zeppelin og en tomands kamp mod en flaske Tequilla...

Jeg fik dog kæmpet mig tilbage til København og deltog i showet på bumZen samme dag, hvor de tre lokale bands ga' et om muligt endnu vildere show...

Tak til alle involverede parter, der sikrede en fåking god weekend!