torsdag den 14. februar 2013

SUPER-GRINDET MEGA-DÖD: Review af show 9./2.

Puh... Har været for sløj og træt til at skrive de sidste par dage plus der kom noget familie fødselsdag imellem... Men nu kommer der altså et review af lørdagens psykopat grind show, skrevet efter nogle rodede noter snarere end hukommelse... (hvem sagde gonzo-journalistik? haha)!

Der var lagt godt i ovnen til et blodsorgie af musikalsk vold, da hele fem sindssyge bands gæstede Ungeren, d. 9./2.! 
Heldigvis overlevede alle aftenens deltagende, den brutale musik
(om end ikke helt tømmermænds, pogoknubs eller sygdoms fri!).
Men det hele startede med:

MÄRESVIN

 

De er et nyere københavnsk tremands outfit - og var trods størrelsen nok aftenens (og om muligt, den danske ekstrem-rock scenes) mest spændende og originale indslag, med deres genremæssigt vidtfavnende lyd:
De rummede overenergisk og død tung thrash, vanvids grind, hardcore breaks og passager med en lidt støjende math-rock kant.
Vokalen var forfriskende i sin tilgang og gik fra høj tonet piskesmælds skrig til indvoldsdybe grind-brøl over lynhurtige, rap-prægede stykker.

"Men virkede på bandet ikke lidt genreforvirret?", vil nogen måske spørge.
NIX! Bandets musikalske og tekniske kunnen sikrede at de forskellige genre-elementer spillede godt sammen og Märesvins åbnede for aftenens orgie med en forfriskende og utrolig veludført koncert!

Næste band var:

WHORLS 


De er et fem mand stort band, der kom helt fra Slagelse, der spillede et mix af melodisk black metal og grind.

Deres lyd var sort som en vinternattehimmel, med gnister af melodiøs skønhed, der glimtvis skinnede igennem den blastbeat prægede lyd - som dalende sne foran det natmørke støjtæppe og den flænsende skarpe vokal.

De var uden tvivl teknisk dygtige og super-tight i deres musikalske stormslag af brutal, grindet ondskab.
Dette medførte dog at deres show blev en lidt teknisk nørdet opvisning, der nød godt af et par uheldige, ukalkulerede guitarhvin, der gav deres show en god live-kant.

Dygtige musikere, der spillede smuk musik - der desværre manglede noget af den vilde energi, jeg går efter til live shows...

Så var det godt at næste band var:

SWARM


Dette var for mig aftenens hovedattraktion, der var rejst helt var Aarhus!
Som tidligere nævnt er det 3/4 af H1N1, der har valgt at gå af nye, blodige græsgange.

Deres sange var et pisse tight og velorganiseret kaos af tempovekslen og genre blandinger, der gik op i en højere enhed:
De bevægede sig smertefrit mellem sludge og hardcore med crustede overtoner og grindede indslag.

Guitaren havde en smadret lyd og introer der lød lidt Void-prægede mens trommerne gjorde brug af en del start-80er breaks.
Så til trods for deres forkærlighed for de mere onde genre, lugtede det hele lidt af old school hardcore... Hvilket er en god ting i min bog!

Sammenlignet med H1N1 er vokalen blevet langt tungere - men leveres stadig med Tiagos markante dyrisk stripped-down katarsis-brutalitet - og med sådan en intensitet, at han dårligt kan ytre en vokal uden hele han krop krampagtigt trækker sig sammen.
Resten af bandet virkede også til at være godt levende på scenen - så de dominerede helt klart aftenen energimæssigt!

De var helt klart det band jeg havde glædet mig mest til - og også det band jeg var vildest med denne aften!

De blev opfulgt af min barvagt, hvorfor jeg (desværre) var lidt fraværende under aftenens to sidste bands... Det første var:

GESTAPOLIS


Deres stil var meget lige-på-og-hårdt shit, med en fed del gode guitarhvin, panserværns tung distortion og onde blastbeats, der ku' få alle smadder punks i ekstase.
Deres sange var pisse tunge og ku' snildt gennembryde lydmuren og havde en lidt crustet, japansk feel over sig.
Pisse godt band, jeg desværre ikke nød til fulde.

Det samme gjorde sig gældende for aftenens sidste band:

SOLID NOISE


Folk var blevet ret tørstige og jeg havde en del om ørene, så jeg nød dem desværre kun sporadisk.
Men de virkede helt klart til at være helt oppe i gear!

De fik slæmmet lidt hardcore op i deres grindede voldsorgie af et show og jeg synes jeg så forsangeren hoppe en del rundt på scenen.
Deres lyd fik mig til at tænke på brutal japcore, mixet med grind...
Jeg havde hørt lidt hvisken, op til aftenens show, om at Solid Noise skulle være aftenens hovedattraktion og de var bestemt et af de band jeg var mest vilde med denne aften - og jeg glæder mig til at få set dem ordentligt!
...og forhåbentligt ku' skrive et mere fyldestgørende review af dem næste gang!


Til sidst:

Vildt show, fede folk, najs aktivist mad og god (om end) lang nat, med en gedin after-party playlist på anlægget!


FORØVRIGT!
HVIS FOLK LIGGER INDE MED BILLEDER AF DE ANMELDTE SHOWS SÅ SEND DEM TIL BLOGGEN (I SKAL NOK FÅ CRED' FOR DEM!)! Her trænger til at blive peppet lidt op...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar