KONCERT REVIEW: KBH FEST '13 - del 2 af 3

fortsat fra sidste blog:

Efter at have set K-Town anarko-punk veteranerne in action virkede det næste outfit både utroligt forfriskende - men også autentisk retro:

METRO CULT

Bandet trådte på scenen og lod et intenst skumringsmørke sænke sig over salen - før det blev gennembrudt at et hvinene 80er keyboard, en surf-guitar med overdrive og en dyster ekko-vokal, der slog sin slibrige klo i min rygrad og gav mig sitrende gåsehud...
Og jeg var pludselig i tvivl om jeg var til KBH Fest '13 - eller Nosferatu Fest '82 (guitaristens og pianistens outfits bidrog godt til illusionen)!

Deres lyd var tydeligt præget af/hugget fra stilnysgerrig mørk og rendyrket post-punk fra start/midt 80erne, med et meget markant og Kraftwerk agtigt keyboard (der ikke kom til at dominere på en dårlig måde).
Samtidig rundede de lyden af med et rå kant og et heftigt tempo, der klædte de i forvejen catchy sange, rigtig godt.
Dette bemærkede jeg især på vokalen, der var tørt harsk og bidende i sit udtryk - og der emmede en vred, men dyster stemning, fra bandet - hvilket der klædte dem virkelig godt.

Alt i alt:
Et charmerende show, med et gennemført lydbillede - der dog mere virkede som et glimt fra Københavns fortid end et billede på den nutidige scene.
Samtidig må jeg - som en sucker for god musik - sige at jeg glæder mig til at høre mere fra retro post-punkerne Metro Cult!

Herefter blev jeg flået hårdt tilbage til fremtiden, med genre-splicerne

 DOGMATIST
De forgående acts havde virkelig drænet mit dopaminlager for da Dogmatist gik på scenen, med deres jordnært frådende og Irma Grese brutale fusion-hardcore, virkede de en kende overkill på mig...
Dog på den gode måde!

Jeg elskede dem virkelig for deres orientalsk prægede syresoloer, den dødsmetal onde vokal og sludge tunge breaks.
Rent musikalsk leverede de "desværre" hvad man kan forvente af så habile musikere:
Ingen svinkeærner - bare lige på, hårdt og skånselsløst!

Jeg vil dog nok bemærke at de var aftenens mest stillestående band på scenen - hvilket vil sige at de "nøjedes" med levere intens headbanging og bevæge sig i voldsomme rytmiske kramper.
Samtidig var karismaen fra scenen var eminent:
Trommeslageren virkede ikke til at svede en dråbe, under hele showet. Tværtimod holdt han sig, under hele det tighte set, rankrykket og virkede ekstremt afslappet, mens han med knipsende håndled droppede trommerytme så brændende onde og præcise, som napalm kastet over vietnamesisk jungle.
Bassisten, Nick (hvis CV er langt som et ondt år, af hans medvirken i div. markante K-Town outfits), emmede af tør professionel arrogance, mens han leverede nakkehvirvelsflæsende bass stykker, præcist koordineret som en ondsindet Luger-likvidation. 
Guitarist/forsanger virkede - trods sin ekstremt brutale vokal - overlykkelig for bare at være på scenen og spille Guitar
Guitarist/forsanger virkede, trods sin brutale, dødsmetal vokal, overlykkelig for bare at være til stede og spille musik.
Trommeslageren - rankrygget og tight. Trods onde og præcise trommer ikke svedte så meget som en dråbe hele aftenen.

Opsumering:
Dogmatist leverede aftenens styggeste show - og jeg var vilde med dem (om end de to pusten fra mig).
De er klart det bedste band, til at konkurrere med Death Token om titlen som det ondeste K-Town outfit (hvis man er til den slags Colusseums blodige opgør)! 

reviews af de to sidste bands samt en opsumering af showet følger i næste blog!