Marts var en (vejrmæssig) skodmåned!
Vejrguderne slog gang på gang hånden af eminente offergaver, i form af brillante shows - og hvad var takken? Blæst, sne, snot og frost!
Heldigvis blev årets første forårsmåned pryglet til skamme, på sin sidste søndag, da to tyske bands - i selskab med Commie Cowboys - gæstede KB18 og fyrede op for en hyggelig aften, for en lille - men eksklusiv - skare af fremmødte!
Commie Cowboys
Bandet virkede en kende sløve, mens de hang ud i baren og ventede på at de skulle på.
Det til trods var der ikke noget pis, da de så trådte på scenen:
De knaldede derudaf med deres influenza catchy punk'n'roll-infusionerede hardcore!
Forsangeren var pænt hærget at se til, efter en god lang ferie - men hans præstation var som altid god, mens han hoppede rundt og bed fra sig med sin vanligt hæse vokal.
Deres vanlige trommeslager var stadig sygemeldt - selv om han var mødt med aftenens nok højeste humør. Men deres vikar gør sgu et udmærket arbejde!
Guitaristen var også godt oppe at køre denne aften, mens han lirede soloer af under glidende knæfald, med guitaren bag nakken og slog ud efter loftet med guitarhalsen.
Yeah!
Det til trods var den lille publikumsskare rimelig død i det (mig selv inklusiv). Men nogen gange er det vel i orden bare at være passiv tilskuer og nyde den gode musik, ikke?
(Det var et retorisk spørgsmål! Selvfølgelig skal publikum gå amok til shows!)
Commie Cowboys fik også fyret op for et nyt nummer (Frakenstalin Reagan, hed det vidst), som jeg fandt rimelig interessant og catchy (alle de andre fine ord om sangen, fortabte sig i øltågerne...). Det var ihvertfald et godt nyt indslag på deres gedine set-liste!
OVERPOWER
Navnet siger lidt det hele (fedt! Så kan jeg ende bloggen hér! ... "Nej!" siger I? Pikhoveder!):
Der var tale om 5 tyskere, der spillede hårdtslående, hardcore råpunk - med en raket i røven!
Forsangeren (der mest lignede noget fra et 80er stoner band) bed fra sig med en rå vokal, der lød som noget fra 90ernes spanske hardcore scene.
Deres bassist poserede så vildt at man kun kunne elske ham for det (hans spredte benene så meget at hans løg næsten kyssede scenen)!
Jeg mener også at deres ene guitarist var ude og flyve rundt på gulvet foran scenen - og sparke til nogle stole.
Hist og her var der nogle street-punk agtige versstykker/omkvæd, der ga' dem nogle ok hooks ind imellem.
Alt i alt kan deres show opsumeres:
Groft, tørt og skånselsløst, som jomfrusex i Arabien!
Wack and Wasted
Igen siger navnet det meste:
Bandet spillede skrammelpunk, der ramlede ud af Autobahn, som en rusten Fiat.
Og man måtte næsten elske dem for deres små lallede sceneglæde!
De var hverken dybe, onde eller hurtige - bare rimelig charmerende og nogenlunde catcy, mens de leverede aftenens mest opløftende show, der ramte lidt som show piller fra doktoren!
Det mest imponerende må dog nok være deres 3styks trommesæt (highhat, stortromme og lilletromme) som trommeslageren fik brugt til fulde, mens han knipsede rundt på de tre inventar, han nu havde medbragt.
Alt i alt et friskt og forårs agtigt pust, der ville gøre det fint i selskab med De Høje Hæle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar