tirsdag den 9. april 2013

KONCERT REVIEW: Punk'n'roll på Elværket

Jeg var på Elværket i lørdags, for at DJe og hørte noget punk. Her kommer et mini-review af det.

THE NITTY GRITTY
Aftenens første band var aalborgenserne The Nitty Gritty, der spillede catchy og fræsende derby-punk, der emmer af rock'n'roll i sin reneste olie-, øl- og sveddunstne form.
Hele bandet virkede godt oppe at køre - om end deres nyeste tilføjelse - en kvindelig saxofonist - havde det med at krybe væk fra scenen, når hun ikke lod sin hæse blæser give bandets lyd et ekstra forfriskende pust.
Tempoet svingede fra jævnt godt til højt - og de havde enkelte lidt langsomme blues-stykker.
Mange af deres guitarriffs og trommebreaks lød som klare referencer til den tidlige amerikanske punk og hardcore scene (tænk tidlig Black Flag og Circle Jerks). Og det er jo altid et STORT fåking plus!

Alt i alt: En heftig og god start på aftenen, fra et af Danmarks mest friske bands!

THE NO GO GIRLS
Aftenen toppede med andet band, der leverede den klart bedste optræden, denne lørdag:
De tonsede derudaf med rå, uptempo punk.
Kvinde vokalen havde en god, snottet kant og et bid, der kunne flå hovedet af selv de mest hærdede læderhalse!
Musikalsk var de også pisse lækre og lød lidt som en mellemting mellem god 80er hardcore, gedin gadenær punk og hårdtslående 90er hardcore.
De havde dog nogle lidt tacky kærlighedssange, der trak lige lovligt meget på 90ernes californiske scene. Dog bandet virkede selvbevidste om at det måske var en kende cheesy (forsangeren virkede ihvertfald smågrinene under deres cali-punk seranade).
Hvis man spørger mig var det et lidt underligt indslag - dog ok så længe de lader deres rå og gedine punk dominere og holder pop-punken som et lidt fjollet indslag.

Det til trods var The No Go Girls helt klart aftenens mest hårdtslående band!
- og det elsker jeg dem for!

THE HEADLINES
Puuuh...
De svenske gæster, med et pop-punk navn, stort banner og en stil der klart trækker på bands som (det senere) Social Distortion og (post-2000) Rancid...
Bare med indie-præg i stedet for snottet gadekant...
De imponerede mig ikke, fik mig ikke op at køre og virkede generelt ret tamme og pænt langtrukne på mig.
Tempoet var ikke højt nok, soloerne manglede og hverken vers eller omkvæd var catchy, i mine øre.
Deres bedste indslag var et Ramones cover (gæt hvilket! Blitzkrieg Bop? Tillykke - du gennemskuede det!)
Nogen folk var sikkert vilde med dem - men jeg var langt fra en af dem...

Konklussion:
En hyggelig lille aften, der dog savnede lidt publikum (tror det talte omtrent 30 mennesker - aktivister og bands inklussiv). Jeg fik ikke de store kick denne aften - The Nitty Gritty var præcis så gode som jeg regnede med, jeg blev virkelig positivt overrasket over The No Go Girls - men det svenske band var en kende kedelige.
Heldigvis er resten af april spækket med gode shows der nok skal gøre mig jubelglad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar