Ikke et indlæg i... Jeg aner ikke hvor lang tid. Ikke at jeg ikke skriver! Der er bare et eller andet der har taget ved mig. Så jeg fyrer endeløse smører af. Om ALT! Og intet... Nok overvejende intet...
Weekend-touren, på nas, med Commie Cowboys og Brudte Løfter var fantastisk - men lige nu arbejder jeg mig gennem mine Orphans-release-noter, sideløbende med det andet. Oven i hatten har jeg ligget syg 3 dage af sidste uge men nu burde der være ro på, ro til at skrive... Indtil da må I hygge jer med følgende.
26.oktober
Jeg
stavrer ned ad Baldersgade, mod hvad der føles som dens ende, smyger
mig op af den knapt en meter høje støbejerns trappe til
glasdørsindgangen, gemt bag gitterjern og træder ind i selve
BumZens stueetage, der som altid er indhyldet i hvad der minder om en
bastant og noget mudret dagligstueatmosfære, præget af tungt træ
og råt murværk, kalket i skjul.
Brat
til venstre for døren står et spinkelt bord, linet op med de
pastelfarvede Orphans 7” EPer og en bowle papirlodder samt
prisoversigt over entré, plader og lotterisedler, kradset ned på
printerpapir med spritmaker.
Bag
boden modtages jeg af Orphans trommeslager Anna, iført monstrøst
høj heksehat i let, transparent kunststof og skelletbemalet, sort
kjole, hvorfra hun for forsøger at prakker mig lotterilodder på med
løfter om at det bliver fantastisk!
Jeg
nøjes gøre brug af tilbudet om at betale entré og EP samtidig mod
afslag i prisen.
Jeg
render ind i Orphans' guitaristen Katarina, iført en Chanel elegant,
hudnær bluse-kjole, vidst nok lårkort – og nattesort; sort nylon
slanger sig benene; katteøre puffer op fra et hårdbånd. Hun møder
mig med en halvtræt men optimistisk mine. Dagens forberedelser har
været præget af trættende arbejde og nu krydser hun bare fingre
for at det hele afvikles smertefrit. Atmosfæren lover dog godt –
ligesom line-up'et, der rummer Aarhus' finest. Ydermere har Orphans
duoen kontakterne i orden og hånd om det okkulte. Intet kan gå galt
i aften!
Lys
flakker fra støbejernsstager i brysthøjde.
Under
loftet flakser svævende kaskader af flagermus og leende
græskaransigter. Overfor baren står en bod parallelparkeret,
hvorfra der pushes blåsort heksebryg, under navnet Germpotion,
fra en boblende glasbowle
samt sirligt cellofan indpakkede slikposer og bland-selv-slik.
Scenens bagvæg er delvist skjult bag et sølvlamel-gardin og to-tre
steder rundt omkring hænger fire siders kareoke sedler klæbet op –
alt fra Cooper til Danzig over Rihannah, TLC og Zero Boys florerer...
En
eller anden blåøjet stemning omfavner mig. Det her er ikke bare
fantastisk – det er MAGISK!
...formuleret
rent journalistisk sterilt og klinisk objektivt, selvfølgelig.
FRIGHT
EYE
De
aarhusianske teenagere nikker taktfast ballet i gang.
Jeg
har ikke set dem siden de spillede i en frodig plexiglas-biodome på
Aarhus Havn. De sparkede røv. I aften leverer de en eminent start da
de kommer drivende ind på en bølge af surfguitar med deres skrapt
hi-pitched, garage-snotpunk der vidst har pendlet rundt i
Californiens mest udknaldede rockbarer en gang i midt 60erne. Bassen
er fnat-catchy flabet og de hyperaktive trommer giver bandet en
rytmisk rygrad som tysk industristål. Psykadelisk-fed drømmedis
skyller kortfattet ind over den stiksavssyngede-guitar mens vokalen
artikuleres i stødkraftigt syngende sætninger, som bølger brusende
brudt itu mod mudret kyst mens bassen knipser catchy hooks af sted og
trommeregnen hagler blytungt ned over det hele.
Attituden
rammer publikum i fjæset som en havvandsvåd karklud og ryster op i
pulsen som et vinterkoldt saltvandsskud mens deres upolerede energi
sætter euforien i varme vibrationer, som et smækkys gammastråling.
Fantastisk
start!
Følg med i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar